Forside   Om rækkehuset   Rejsen dertil   Reservation og betingelser

Rækkehus i Gran Alicante

Rækkehuset ligger i en ny udstykning Monte y Mar (Bjerg og hav) i Gran Alicante blot 10-15 min. kørsel syd for Alicantes internationale lufthavn.

Huset ligger ca. 170 meter oppe af en bjergside med flot udsigt over Middelhavet og Alicante-bugten. Cirka 10-15 minutters gang ned af bjerget finder du den dejligste sandstrand. Der hører også en stor, fælles swimmingpool til bebyggelsen.

Området har over 320 dage med sol om året. Alicantes historiske bycentrum er ca. 15 min. kørsel nordpå. Her vil du finde en levende by med museer, den gamle borg Santa Barbara, butikker, butikscentre, barer, restauranter, havnepromenade og marina. Der går en lokalbus hver time fra Monte y Mar til centrum af Alicante.

I lokalområdet finder du en bager, supermarkeder, apotek, vinhandel, banker og restauranter. Om torsdagen er der et lokalt marked blot få minutters gang fra huset. I dalen finder du en fredet naturpark med gangstier og et imponerende fugleliv og i kort køreafstand finder du flere golfbaner, saltsøer med flamingoer og palmeparker. I bjergene ligger vingårde med gårdsalg (Jumilla vindistrikt).

Lidt ekstra information om området kan findes i Sterlings "rejseguide".